|
En fredag sidst i september mødte 60 børn op til Halloweenværksted på DOMUS, hvor de lavede kostumer og rekvisitter til Halloweenweekenden i Vejle. Der var elever fra alle fag, og nogen hjalp til 'bare' for hyggen og fællesskabets skyld, selvom de ikke deltager i Halloweenweekenden.
Fredag d. 31/10 kan man opleve den fabelagtige Halloweenparade igennem Vejles gågade, hvor omk. 120 af vores elever og flere undervisere deltager. De har lagt stor energi i kostumer, musik og karaktertræning, så du kan ikke genkende dem, men de kan genkende dig...
Mød også vores messigngblæsere: Consensio og band-elever, som spiller halloweenstemningen op på scenen foran Rådhuset.
Lørdag d. 01/11 fra kl. 11 – 15 starter vi med HalloweenBØRNEPARADE, og går derefter over i aktiviteter med 'Halloween for Kids'. Sidste år, var første år, og det var en kæmpe succes.
Vi har omkring 150 spirer- og værkstedsbørn fra drama og musik med i børneparaden, og de glæder sig!
De deltagende børn og unge fra VMK er blivet informeret via deres lærere. Følg med hos City Vejle, som løbende opdaterer programmet.
|